Morten Tranekær

Om mig

En 35-årig ildsjæl fra Slagelse med hang til at skabe noget.

Opmærksom og Nærværende

Nybagt brød i weekenderne, grine af de mindste ting, selvironi, være sammen med skønne mennesker og udvikle sig personligt er noget af det bedste i livet.

Jeg ser mig selv som et meget opmærksomt menneske, der på samme tid er både fleksibel men også handlekraftig. Min insightsprofil fortæller, at jeg er NÆSTEN lige meget rød og gul (77,8% og 77,3%), hvilket gør mig til en idérig person, der forstår at få handlet på det, der kræver det. Jeg er ikke bange for at træffe de svære beslutninger og på samme tid være i stand til at justere målsætninger for at overholde deadlines.

Mit arbejde betyder rigtig meget for mig, og jeg har som selvstændig digital konsulent og rådgiver hjulpet mere end 200 virksomheder gennem de sidste mange år. Jeg nyder at kunne gøre en forskel og få virksomheder til at performe bedre, netop for at få skabt den helt rigtige identitet, både online og offline.

Mission for arbejde

Jeg brænder for at hjælpe virksomheder med, hvordan de skal se deres identitet, og hvordan de ønsker at blive forstået/opfattet af deres brugere. 

Der er altid nye tiltag, der kan gøres ift. en virksomhed, og det handler om at få den rigtige sparring for at kunne se mulighederne.

Vision for arbejde

Jeg ønsker at være blandt de foretrukne digitale konsulenter og rådgivere i landet, som til dagligt hjælper virksomheder med at performe bedre online. 

Gennem konsulentarbejde, undervisning, læring og ikke mindst faste rammer vil det være muligt.

Livsfokus

For mig handler livet i høj grad om at gøre det, som gør en glad. Årsagen til, at jeg blev selvstændig, var, at jeg selv kunne styre mine arbejdstider, hvilket passer perfekt med JCI.

Det at kunne gøre en forskel gør, at min hverdag aldrig bliver kedelig – og jeg kan altid finde noget nyt at kaste mig over.